Legekultur.dk

Læs mere…

at unge er mere bevidste om deres mediebrug end det ofte antages, og at nye medier ikke ændrer ungdomskulturen, men oftest tilpasses, så de passer ind i den eksisterende ungdomskultur.

« Hide it

Læs mere…

videoklip “Parkour i Danmark” fra Youtube.
Drengen, der optræder, skriver til slut, at han kun har øvet parkour i 1-2 måneder - og dermed illustrerer klippet, hvordan der bag deltagelse i mange former for leg ligger timevis af øvelse, sommetider alene, sommetider sammen med andre, for at få de færdigheder, der er nødvendige for at deltage. Og hvem er fotografen? En kammerat, en far eller en søskende?
Jeg er ikke ekspert i de forskellige discipliner, men tænker på om det han laver er parkour eller snarere er urban tricking/freerunning? Håber nogen, der er klogere end jeg, vil kommentere!
/Povl

« Hide it

Læs mere…

fra midten af 1800- tallet frem til i dag. I lydform findes der optagelser fra fra 1959 og frem. Fotos findes primært fra perioden efter 1960, mens videoarkivet har optagelser af børns traditioner fra 1980 og frem til i dag.
Udover det tilgængelige materiale, fortæller samlingen også indirekte, hvordan fokus og forskningsmetoder i børn og leg har forandret sig.
Fra interviews med gamle mennesker om lege og andet de kunne huske fra egen barndom og frem til nyere metoder, hvor visuelle midler også tages i brug. Det var fx nyt, da man 1950-erne begyndte man at gå til børnene selv for at studere deres særlige kultur og traditioner, som fx Erik Kaas Nielsen gjorde.
/povl

« Hide it

Læs mere…

er Wikipedia, MySpace og YouTube. Også børn og unge er stærkt repræsenteret på YouTube.

Jeg sad forleden og forberedte mig til næste semester og ledte i den forbindelse efter børns egne kulturelle udtryk, f.eks. gakkede gangarter, om hvilke Carsten Jessen siger:

Ofte er deres [børnenes] måder ”at gå” på til stor gene for forældre og andre voksne, der helst hurtigst muligt skal nå det næste punkt, og derfor irriteres voldsomt af ungernes trang til at udøve gang, når de vralter, halter, går balancegang på kantstene og striber, ihærdigt forsøger at undgå at træde på flisemellemrum eller løber op og ikke mindst ned ad enhver forhøjning, der byder sig til. Det er lige sådan med ”at hoppe”. Et hop er ikke bare at bevæge sig op og ned. Det kan dyrkes som en kunstart med sin egen æstetik i bevægelserne, og på tilsvarende måde kan sprog, lyde og meget andet udvikles til udtryk og genrer. Får man først øje på børns udfoldelser som udtryksformer, dukker de op alle vegne.
Carsten Jessen: Kulturel kvalitet for børn. I: Børnekultur og andre fortællinger. Odense Universitetsforlag, Odense 2002

Jeg foretog en søgning på “Walk” på YouTube. Her fandt jeg en masse materiale om “C-Walk” (se også Wikipediaen om C-Walk). Ikke blot er der imponerende meget materiale på YouTube om denne specielle “gangart”, bemærkelsesværdigt er især de mange tutorials og antallet af Views og kommentarer - se. f.eks. CWalk Tutorial, der har 831,108 views, 1896 kommentarer og som er gemt som favorit 10225 gange:

Det er også bemærkelsesværdigt at se, hvilke resultater en søgning på C-Walk på Google giver. Søgningen giver 706.000 hits, og på nær Wikipediaopslaget er de 10 første hits videoer eller elektroniske forum! Det er altså ikke tekster, men kommunikerende fællesskaber, vi finder i søgningen! Se f.eks. PimpMyWalk. Når man tænker på, hvor svært det kan være at få voksne på efteruddannelse til at anvende forum til debatter, er det næsten lige før jeg får åndenød, når jeg ser antallet af indlæg i PimpMyWalks forum - ikke blot har 2162 skrevet en præsentation, 9115 har lagt kommentarer til dem!

Det fik mig til at tænke på, at Carsten Jessen påpeger, at en af de store forandringer i den aktuelle barndom er, at børneflokken ikke eksisterer mere:

Børn er stadig mere sammen med jævnaldrende og voksne, og stadig mindre sammen med børn i andre aldersgrupper. Det er i virkeligheden et radikalt kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. Så langt vi kan se tilbage i menneskehedens historie, har ældre børn haft en central rolle for yngre børn, og børneflokken har altid været af stor betydning for børns mulighed for at indleve sig i den kultur, de vokser op i.
Carsten jessen: Barndom, børnekultur og kulturel kvalitet: Leg som kvalitetskriterium

Spørgsmålet er, om “børnefællesskabet” har fået nye former, så vi skal lede efter det andre steder end på gader og veje, f.eks. på YouTube, MySpace og Arto? Hvis det er tilfældet må man jo stille sig det spørgsmål, Carsten Jessen stillede mine studerende sidste år: “Kan børn bruge nettet for lidt?”

/lis

« Hide it

Læs mere…

byens gader og stræder, fortrinsvis i byens subkulturer. I parkour eller free-running gælder det om at komme først fra A til B, uanset om der ligger et par kælderskakter og nogle høje mure i vejen.
Parkour bygger på en filosofi om frihed, og bevægelserne med de mange spring signalerer flow og en flyvende lethed. I
I urban tricking gælder det ikke om at komme først, men om at tilbagelægge distancen på den mest originale måde: Saltoer op ad husmure mv.” (citat Jonna Toft: LøbMagasinet nr. 9.2007)

Fænomenet parkour er fascinerende på mange måder:
- den helt fantastiske, ja sublime beherskelse af kroppen, der har lighedspunkter med springgymnastik og akrobatik. Det er bemærkelsesværdig, hvordan forløbene udføres (når de er bedst) i en glidende rytme, hvor det er vigtigt at lande godt og straks komme videre i en glidende bevægelse – og det rytmiske præg understreges af den musik, der ofte er lagt under videoerne, når de præsenteres på YouTube.
- den høje grad af visuel selv-dokumentation, der lægges på nettet: ”Se lige, hvad vi har gang i!”
- hvordan diverse videoer bliver vurderet og kommenteret på YouTube, fx: ” Det var godt nok men nogen gange gør i det bare for hårdt. Parkour handler ikke om at gøre det så hårdt som muligt men så hurtigt. Så bliv ikke bange for at bruge alle de ting der kan hjælpe jeg med at kravle op/ned/whatever fordi det er meningen at gøre det hurtigere ikke sværere. Held og lykke ”, som er en af kommentarerne til en dansk gruppe.

Muligvis har parkour også fundet sted før I tiden, når børn og unge bevægede sig gennem de forskellige baggårde over plankeværker, cykelskure og skraldebøtter – men måske ikke i så organiserede former, som i dag?

Denne video fra London viser, hvordan afgrænset og gode steder danner afsæt for nødvendige øvelser, og bemærk i sidste del af video de mindre børn, der ”aber efter” – og kommenterer de unges bevægelser.

Se også Julie Angels fantastiske og fremragende 28 minutter lange dokumentarfilm Jump Westminster, der også fortæller om parkour s franske oprindelse og udvikling.

/Povl

« Hide it

Læs mere…

drengene. Kort inde i videoen kan man se dem på byens centrale torv (flere billeder her).

Indtil for et par år siden, var torvet én stor parkeringsplads, men nu er bilerne blevet smidt ud, så pladsen ligger frit og åbent. Kommunalbestyrelsens håb var, at der skulle være caféer på pladsen, men ingen viste interesse for det forslag, og mens anvendelsen diskuteredes indtog drengene torvet. Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret for, hvorledes byen ville forholde sig til det, men heldigvis blev min bekymring gjort til skamme. Alle cementkanter blev forstærket, så de kan tåle rollerbladernes og skatebordernes aktiviteter.

/lis

« Hide it